Jørgen Larsen formand Venstre i Sorø

Af Rolf Clausen Gruppeformand Venstre

Som medlem af Økonomiudvalget i Sorø Kommune deltog jeg i det møde, hvori vi spurgte ind til en Kommunaldirektørs muligheder for at give tillægsbevillinger i forbindelse med budgetoverskridelser. Det fik vi ikke svar på. Både Kommunaldirektør og Borgmester ville vende tilbage til udvalget, når de havde undersøgt sagen. Det skete bare ikke.

Til gengæld fik Økonomiudvalget svar på de øvrige spørgsmål, blandt andet dem som Gert Jørgensen stillede. Alle disse svar underbygger, at spørgsmålene var yderst relevante og påviste desværre, at flere af sagsfremstillingerne til Økonomiudvalget og senere byråd var mangelfulde. Vi må som minimum kunne kræve, at vi ud af selve sagsfremstillingen nemt og ukompliceret kan læse sagens konsekvenser såvel i handling som økonomisk.

I sidste ende er det Borgmesteren, som den øverst ansvarlige for administrationen, der skal sikre gennemarbejdede dagsordner.

Det er ikke sket i dette tilfælde, og så er vi i Venstre også nød til at sige, at så kan vi kun efterfølgende forsøge at gøre opmærksom på dette til Byrådsmødet, for på hele byrådets vegne, at få kvalificeret byrådets beslutningsgrundlag.

Af Jens Nygaard, Teknik og miljøudvalget, Rolf Clausen, gruppeformand for Venstre

Vi er mange i det åbne land, der er ved at stå i vand til knæene. Det kunne godt være en skrøne, men i virkeligheden, er det den reelle hverdag mange befinder sig i.

Vi har rigtig mange gange hørt fra borgerne i det åbne land, alle deres bekymringer og problemer med marker, hvor deres afgrøder bliver ødelagt, og hvor borgere ikke kan få afledt deres vand fra beboelser mv.

Derfor er vi i Venstre rigtig glade for, at hele byrådet har bakket op om vores forslag til, at sætte ekstra 1,5 millioner af, netop til at tage hånd om denne uholdbare situation.

Venstre vil om nogen, arbejde hårdt for, at vi får rettet op på de problemer mange oplever i deres hverdag. Det forholder sig således, at åer og vandløb mange steder ikke lever op til formålet, at kunne afdræne marker og aflede vandet fra beboerne i det åbne land.

I Venstre er vi gået med i budgetforlig denne gang, vi tager hermed ansvar for at rette kommunens økonomi op. Vi er kommet med flere gode input, som der er blevet lyttet til, og det er vi godt tilfredse med.

Et af de konkrete tiltag vi fik med i budgettet var netop midler til en ekstra indsats over for åer og vandløb. Her fik vi afsat 300.000 kr. ekstra i 2012 og 400.000 kr. ekstra i 2013 ?14 og ?15.

I Venstre er vi ikke ude på, at ødelægge noget for hverken dyr eller planteliv i den forbindelse, vi har en fast tro på, at det ikke er et enten eller. Vi mener helt sikkert, at både afvanding og fauna og dyreliv kan forenes i en fælles interesse, samtidig med, at vi sikrer en bedre afvanding.

Så vi ser nu frem til, at der kommer et udkast til hvordan vi bedst kan forbedre afvandingsforholdene, og så forventer vi at alle partier vil arbejde positivt i samme retning, det er i hvert tilfælde det, der er aftalt i budgetfasen, og så er det klart, at vi i Venstre vil være garant for at søge de bedste løsninger til gavn for alle borger i kommunen.

Sagt af Rolf Clausen på Byrådsmødet den 12 oktober 2011.

Hvad er så baggrunden for det?

Ja, med til forhistorien hører jo, at vi ikke tidligere i den ny Sorø kommune har været samlet i et budgetforlig tidligere.

Og hvorfor har vi så ikke det?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har set forskelligt på, hvordan opgaverne inden for mange af kommunens kerneydelser bedst løses, og ikke mindst kommunens økonomi, og her må vi bare konstatere, at de fundamentale tilgange bare har været forskellige.

Opgaven at sammenlægge 3 kommuner til en fælles kommune, var en stor opgave som klart krævede fokus, styring, opfølgning og ikke mindst handling fra dag et af.

Det skete bare ikke

Og så må vi konstatere, at det ikke er gået så godt med kommunens økonomi, vi nåede så langt ud, at Sorø kommune fik det GULE KORT af Indenrigsministeriet, som sidste advarsel, inden kommunen ville blive sat under administration

Det er heller ikke nogen hemmelighed at budgetterne er skredet og skredet inden for flere områder her efter kommunesammenlægningen.

Og kommunens dårlige økonomi medførte, at vi sidste år måtte ud i historisk store besparelser i forbindelse med budget 2011. Der skulle findes ikke mindre end 165 mill. kr. i besparelser.

Der er derfor store regninger, der skal betales tilbage også i 2012, blandt andet et 2-ciffert millionbeløb pga. flertallets beslutning om at selvbudgettere, frem for statsgarantien, men også pga. manglede overholdelse af budgetterne.

947.725 stemmer har gjort Venstre til Danmarks største parti

Og givet os styrke til den forhåbentlig korte tid i opposition.

Tak for det.

Vi skal holde den nye regering fast på at gennemføre de aftalte

reformer, og vi skal kæmpe imod skatte- og afgiftsstigninger,

der forringer Danmarks konkurrenceevne og skaber utryghed

I familierne.

Få tusinde stemmer skilte os ved valget fra at bevare regeringsmagten

i Danmark. Det viser, at du selv kan gøre en forskel.

Jeg vil opfordre dig til at melde dig ind i Venstre allerede i dag!

Så kan du følge med i vores arbejde og give os dine input.

Har du lyst til selv at være politisk aktiv, er der også spændende

Muligheder for det.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen.

SMS bliv medlem til 1220 og meld dig ind i Venstre Kampagne tilbud

100 kr. for resten af året.

SMS koster 100 kr. + alm. SMS-takst. Tjenesten udbydes af Venstres Landsorganisation, Søllerødvej 30, 2840 Holte, Tlf: 45 80 22 33. Ved afsendelse af SMS fraskriver du dig 14 dages fortrydelsesret.

Mandag den. 29. august  2011 kl. 19.00-22.00 afholdes medlemsmøde,

med rundvisning på Kunstnergården Skelbækvej 1 (sidevej til Herrestrupvej) i Dianalund.

Derefter orienterer Rolf Clausen om det kommen budget,

Med efterfølgende debat. Og Louise Elholm med nyt fra folketinget.

se mere om Kunsternergården på www.kunstnergaarden.dk

Som gruppeformand for Venstre i Sorø byråd, vil jeg orientere jer lidt om den poliske situation her i Sorø kommune, hvor vi jo desværre sidder i mindretal i et byråd styret, i alt for mange år, af S og SF.

Det er jo således, at efter kommunesammenlægningen i 2006 har det jo tydeligt vist sig, at S og SF ikke har magtet opgaven, at sammenlægge 3 kommuner til en samlet enhed.

Sorø ny kommune havde ellers en sund økonomi som udgangspunkt, men manglende styring og manglende handling, har gennem de sidste 4-5 år bragt kommunens økonomi helt i bund.

Vi nåede så langt ud, at Sorø kommune fik det GULE KORT af Indenrigsministeriet, som sidste advarsel, inden kommunen ville blive sat under administration.

Så galt skulle det gå, inden S og SF vågnede bare en lille smule op, af deres Tornerose søvn i Sorø byråd. (Enkelte sover dog endnu, det oplevede vi i sagen omkring strukturen på daginstitutionsområdet). Den vender jeg tilbage til.

Det var jo, som om S og SF troede de kunne gå på vandet, og lagde op til bruge kommunens midler temmelig lemfeldigt.

De valgte at selvbudgettere frem for statsgarantien, som vi i Venstre talte for, dette kan i værste fald komme til at koste kommunen op mod 50 mill.

Et andet konkret eksempel, var omkring Tinghuset her nede på torvet i Sorø, hvor der i første omgang var lagt op til, at kommunen selv skulle stå for renoveringen af hele bygningen. Tanken var også, at der skulle laves byrådssal på 1. sal.

Helt igennem en tåbelig tanke, når der nu samtidigt blev bygget til, og om, på det eksisterende rådhus, således at det hele netop kunne blive samlet fysisk på en lokalitet.

Vi fik heldigvis overbevist flertallet om, at det var for stor en mundfuld, så vi solgte Tinghuset til en ekstern investor, som så også står for renoveringen af bygningen, med en fast aftale om, at kommunen efterfølgende kan anvende bygningen på lejebasis.

I det hele taget havde vi i Venstre også gerne set at rådhusbyggeriet var blevet udskudt, vi ville gerne lige have kørt tingene lidt på plads efter sammenlægningen.

For efterfølgende har vi jo måtte konstatere, at budgetterne er skredet måned for måned, ja år for år efter kommunesammenlægningen.

På det seneste byrådsmøde for 1½ uge siden fremlagde borgmesteren regnskabet for 2010 med en konklusion, der sagde, at gennem skærpet styring er det lykkedes, at bedre kommunens økonomi i forhold til 2007-2009. De 3 år var jo også ekstrem ringe.

Og manglende styring og handling er netop kodeordene til, hvorfor det er gået så galt med Sorøs økonomi.

Og, som jeg sagde på byrådsmødet, der skulle jo have været langt bedre styring (netop som borgmesteren så først nu er blevet klar, 4-5 år for sent) det skulle der have været allerede fra dag 1 af, efter kommunesammenlægningen.

Og et andet af vores mærkesager, ja så burde administrationen efter vores mening, have været slanket langt tidligere, og ikke først når der viser sig nogle muligheder i forbindelse med naturlig fratræden af centrale medarbejdere, igen manglende der handling, hvis de ville have hørt på os, ja så var det ikke gået så galt med kommunens økonomi. Så enkelt kan det siges.

For det hele har været gennemsyret af, laden stå til, manglende handling, berøringsangst, manglende opfølgning og frem for alt manglende styring. 

Og så er det sådan set ikke så mærkeligt, at budgetterne er skredet.

Kommunens dårlige økonomi medførte, at vi sidste år måtte ud i historisk store besparelser i forbindelse med budget 2011. Der skulle findes ikke mindre end 165 mill. kr. i besparelser.

S og SF gik sammen med C i budgetforlig. Og deres hovedformål var åbenbart, at nedlukke næsten alle aktiviteter i de små lokalsamfund i vores kommune.

De små skoler lukkes og biblioteket i Stenlille lukkes, og nu lukkes også flere af kommunens daginstitutioner.

Sagen omkring strukturen på daginstitutionsområdet, har flertalsgruppen også formået at forkludre ganske forfærdeligt. Det startede med at de selv foreslog fælles ledelse mellem flere institutioner. Og det bakkede vi i Venstre op omkring.

Sagen kommer så, som lyn fra en klar himmel, på dagsordenen i Børne og Undrvisnings Udvalget i januar måned, hvor der pludselig lægges op til først sammenlægning og senere lukning af 2 små institutioner, stik imod deres eget budgetforslag.

Formanden for udvalget må have sovet i timen, da hun var med til at lave dagsordenen, eller også har hun bare ikke været klar over hvad de aftalte i budgettet. Det er politik når det er værst.

Sagen blev pillet af på mødet, nogen har formegentligt gjort opmærksom på forkludringen. Det er da også, helt utroligt hvad vi skal opleve, det er ikke så mærkeligt, at nogle borger føler sig groft tilsidesat og taget ved næse den ene gang efter den anden, hvad kan de snart regne med, svaret er nok, ja, ikke ret meget, tingene skrider og aftaler holder ikke.

Og sammen med de små skoler står nu også en lang række foreninger i yderområderne uden noget sted at være. De har tidligere lånt lokaler på skolerne.

Og igen kan borgerne ikke regne med de løfter de får stillet i udsigt.

Det vi hørte på borgermøderne, var at det ikke skulle gå ud over foreningslivet, fordi de små skoler blev lukket.

Det er der vi nu står. Selvom mindst en lokalforening på vegne af områdes mange foreninger, allerede tilbage i marts orienterede byrådet om den vanskelige situation de bringes i, ja så er der igen ikke taget handling på problemet, endnu.

Og nu står mange foreninger så, i den kedelige situation, at de skal sende deres efterårs og vinterprogram ud, uden at kunne oplyse om, hvor de kan afholde deres aktiviteter. Det er igen, en rigtig kedelig historie, igen pga. manglende handling.

I stærk kontrast til flertalsgruppens budgetforlig lavede Venstre i sammen med DF et ansvarligt budgetforslag, uden nedlukning af de små skoler og lokalsamfund, og med bevarelse af Stenlille bibliotek som også er en rigtig vigtig livsnerve for borgerne i Stenlille området.

Men vores forslag blev nedstemt, og i budgetforliget der så blev vedtaget af flertalsgruppen var der kalkuleret med et løft til skolerne også med ekstra IT, men så på bekostning af de små skoler.

Men da vi efterfølgende har set, at skeletterne nærmest har stået i kø for at vælte ud af skabene på rådhuset, ja så kan vi snart ikke blive overrasket mere. Senest har vi set, at skolerne har haft et merforbrug på ca. 10 mill. kr.

Og som om det ikke er slemt nok, ja så udskydes en del af det lovede løft til skolerne, igen skrider det, og løfter overholdes ikke.

Og sådan fortsætter det åbenbart i en lind strøm, budgetterne skrider og nu skrider løfterne der blev givet i budgettet også.

Sorø vil snart blive landskendt som kommunen hvor, alting skrider, det der står tilbage er sådan set bare, at borgerne fælder deres dom over S og SF ved næste kommunalvalg, således at det er S og SF der snubler eller skrider i deres manglende styring af kommunen.

Tak for ordet. Og rigtig god sommer til jer alle. Tak.

18. marts 2011 Af Lene Coppen, DF og Mette H. Jørgensen, Venstre Børn og undervisningsudvalget

27. januar 2011 Rolf Clausen, Gruppeformand Venstre i Sorø

Der har ved de seneste byrådsmøder været stillede en række relevante spørgsmål til byrådet ang. de varslede skolelukninger. Flere af dem, der har stillet spørgsmål har efterfølgende været dybt frustreret, og følt at de har fået et svar, som de dybest set ikke har kunnet bruge til noget.

Nogle vil måske også syntes, at det er mærkeligt at en fra Venstre eller DF ikke tager ordet, for at støtte op om de spørgsmål der rejses ved spørgetiden. Men der er det således, at det er byrådet, underforstået borgmesteren som mødeleder, der ene og alene vælger hvem der må svare på hvert enkelt spørgsmål. Så der er ikke mulighed for at gå i dialog eller debat om de enkelte spørgsmål, det er ikke fordi vi ikke gerne ville, men således forholder det sig.

Og Venstres holdning til skolelukningen har ikke ændret sig, vi læser med interesse de høringssvar der er indkommet og er åbne for alle gode argumenter til støtte for skolerne.

Der har allerede været mange gode argumenter på bordet og vi forventer at fornuften sejre til sidst.

Økonomien i Sorø er kørt i bund, det er en realitet, og derfor bør vi ikke fortsat sejle derud af, på må og få. Den økonomiske gevinst ved skolelukningerne som budgetteret holder ikke, det er vi alle også godt klar over.

Bare to eksempler:

Der er mange børn der skal have andre tilbud, det koster ekstra, og er i modstrid med tanken om den inkluderende folkeskole.

Det bliver måske helt op til dobbelt så dyrt som budgetteret, at transporterer eleverne til skole.

Hvis beslutningen om skolelukninger gennemtrumfes, og man vælger at lukke øjnene for realiteterne. Så vælger man også at skulle finde endnu flere besparelser, hvis løftet til de resterende skoler med flere ressourcer og midler til IT skal holdes. Hvor vil man så finde disse midler der kommer til at mangle???

Så jo, vi kan sagtes forstå af spørgerne føler sig frustreret, og savner en fornuftig debat.

I Venstre ønsker vi ikke, at medvirke til at lukke skoler. 

13. december 2010 Af Rolf Clausen, Gruppeformand Venstre i Sorø

18. marts 2010

Beretning til generalforsamlingen i Venstre Sorø den 10 februar 2011

 

Den 27. november 2001 fik Danmark en borgerlig regering. Der er nu gået mere end 9 år. I den periode har VK-regeringen arbejdet for, at hver enkelt dansker får størst mulig frihed til at realisere vores ønsker og drømme.

Det er noget vi, måske tager for givet i hverdagen. Men det skal vi passe på med. For der er meget på spil ved det kommende folketingsvalg. Bl.a. en række af de liberale sejre, som Venstre har fået gennemført siden 2001.

Fritvalgsordninger, skattelettelser og reformer er blandt de udvalgte liberale sejre, som er værd af fremhæve. Og samtidig sejre, der kan forsvinde som dug fra solen, hvis der kommer en S-SF regering efter et kommende folketingsvalg.

Indførelsen af skattestoppet i 2001 indebar en historisk fornyelse i dansk politik. Siden 2001 har danskerne haft tryghed om skatten og vished for, at skatterne ikke pludselig sættes i vejret, fordi der mangler finansiering til det ene eller det andet udgiftsforslag

Siden 2001 har der været økonomisk råderum til at give fuldt finansierede skattelettelser til danskerne tre gange. Med den første forårspakke fra 2004 blev skatten på arbejde lettet med godt 11 mia. kr. (2010-niveau), og i 2007 var der skabt yderligere råderum til at give danskerne nye skattelettelser på omkring 8 mia. kr. Senest har regeringen med ?Forårspakke 2.0.? gennemført en omfattende omlægning af skatten, som sænker indkomstskatten med 28 mia. kr. bl.a. via en afskaffelse af mellemskatten. Skattepolitikken har siden 2001 betydet, at en almindelig LO-familie i 2010 har over 3.000 kr. mere til rådighed pr. måned, ift. 2001.

SU-fribeløbet ? dvs. det en studerende må tjene, før de modregnes i SU?en ? er blevet forhøjet med 1.500 kr. per måned. Siden januar 2009 har en studerende på SU således kunnet arbejde op til ca. 20 timer om ugen, uden at der modregnes i SU?en. Og regeringen har netop foreslået, at fribeløbet skal hæves med yderligere 2.500 kr. i forbindelse med SU-reformen.

Regeringen ønsker et sundhedsvæsen med patienten i centrum. Derfor er der indført udvidet frit sygehusvalg, som sikrer alle patienter ? uanset pengepungens størrelse ? sikkerhed for, at man ikke behøver vente mere end 1 måned på behandling. Det er en stor succes, og over 389.000 patienter har brugt muligheden for at komme hurtigere i behandling. Fra 2010 er rettigheden udvidet til også at gælde diagnostiske undersøgelser.

Det lysner atter, og der er nu igen positive tendenser i dansk økonomi.

Regningen for den økonomiske krise skulle samles op og betales. Kun på den måde undgår vi store renteudgifter mange år ud i fremtiden. En ansvarlig genopretning af den offentlige økonomi er ligeledes helt afgørende for en lille, åben ? og rentefølsom ? økonomi som den danske.

Med Genopretningspakken har regeringen derfor givet et klart svar på, hvordan regningen for den økonomiske krise betales tilbage.

Planen forbedrer de offentlige finanser med 24 mia. kr. i 2013 i tråd med EU-konvergenskravene og indebærer:

Det offentlige forbrug holdes i ro frem mod 2013. Der prioriteres 10 mia. kr. til sundhed, uddannelse og svage grupper, som findes ved budgetforbedringer i staten på andre områder. Kommunernes udgifter fastholdes på uændret niveau i 2011-2013.

Den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen udskydes til 2014, og reguleringen af beløbsgrænser for skatter mv. suspenderes i tre år. Bidrag: 8,3 mia. kr. i 2013.

En arbejdsmarkedsreform, der styrker væksten og beskæftigelsen. Dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år for nye ledige pr. 1. juli 2010. Forslaget får således først effekt, når vi om nogle år er fuldt igennem krisen, og hvor ledigheden skønnes at være lavere end nu. Bidrag: 1,5 mia. kr. i 2013.

Der indføres et loft for fradrag for lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt, og private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål forhøjes. Bidrag: 1,5 mia. kr. i 2013.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti forsøger at bilde danskerne ind, at vi bare kan ?arbejde os ud af krisen?. Partierne arbejder imidlertid kun for, at det offentlige forbrug skal sættes endnu mere i vejret, og at vi skal fortsætte med at bruge løs, selvom alle økonomiske eksperter advarer herimod.

Allerede i 2011 vil S og SF?s politik forøge gælden med 9 mia. kr. ekstra. Det er en farlig vej for dansk økonomi.

VK-regeringen har revolutioneret det danske sundhedsvæsen

SR-regeringen havde op igennem 1990?erne opbygget et tungt system på sundhedsområdet, som ikke var i stand til at løse opgaven. Det lovede VK i 2001 at gøre noget ved, og det løfte har vi levet op til.

Det var en vigtig kamp. Men den er ikke vundet endnu. Oppositionen foreslår, at rettigheden til hurtig behandling udhules, og Villy Søvndal drømmer endda om et sundhedsvæsen uden privathospitaler.

Siden 2001 har patienterne har fået flere rettigheder. Helt centralt er det udvidede frie valg, som giver patienterne ret til at lade sig behandle på et privat hospital, hvis ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen overstiger én måned.

Mere end 389.000 danskere har benyttet sig af den.

Oppositionen har set sig sur på sundhedsforsikringer. Argumentationen er, at det skaber et A- og B-hold i sundhed, og derfor skal arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer nu beskattes hårdere. Men oppositionen har fået argumentationen helt galt i halsen.

Konsekvenserne af oppositionens forslag om at afskaffe det udvidede frie valg og om at gå til kamp mod sundhedsforsikringer bliver derfor tre ting:

Ventetiden bliver længere, og danskerne kan ikke gøre andet end at vente. Hvor de i dag har ret til at vælge et andet behandlingstilbud, hvis det offentlige ikke kan levere behandling inden for én måned, er døren nu åben for alenlange ventetider, som vi kendte dem under Nyrup.

De ca. 1 mio. danskere, der har en sundhedsforsikring, kan se frem til et skattesmæk på ca. 700 kr.

Samfundet taber penge. Det er en god forretning for samfundet at give sundhedsforsikringerne.

I 2010 er der derfor 21 mia. kr. mere til de offentlige sygehuse hvert år. Sundhed er dermed det område, som får den største del af den samlede vækst i det offentlige forbrug. Siden regeringen kom til magten, er der ansat flere end 12.000 ekstra personer på de offentlige sygehuse. Heraf er mindst 3.000 læger og 3.800 sygeplejersker.

Den gennemsnitlige ventetid er faldet fra 90 dage i 2001 til 67 dage i 2009.

S-SF er halvanden økonomisk plan bagud

Regeringen har med Genopretningspakken, forslaget til en tilbagetrækningsreform og andre reformforslag præsenteret et konkret svar på de økonomiske udfordringer, som Danmark står over for.

S og SF kæmper for at forsvare en plan, der er faldet fra hinanden og selv på en god dag kun løser den halve udfordring.

Danmark står i de kommende år over for store udfordringer med en mindre arbejdsstyrke, faldende indtægter fra Nordsø-olien og eftervirkningerne af den økonomiske krise. Det betyder, at der i 2020 er en ubalance på de offentlige finanser i størrelsesordenen 45-50 mia. kr. årligt. S og SF anerkender størrelsen af de økonomiske udfordringer, men har ingen forslag til at løse dem.

Regeringen har med Genopretningspakken sikret, at økonomien konsolideres med 24 mia. kr. i 2013. Forslaget om en tilbagetrækningsreform bidrager med 18 mia. kr. i 2020, og forslag til reformer på SU og førtidspensions- samt fleksjobområdet vurderes at bidrage med yderligere 3-4 mia. kr. i 2020.

Dermed har regeringen leveret helt konkrete svar på udfordringen frem mod 2020.

Overfor regeringens konkrete svar står S og SF med en økonomisk plan (Fair Løsning), som blev lanceret som et svar på udfordringerne frem mod 2013 (EU?s konvergenskrav). Planen inkl. de ?12 minutters ekstra arbejde? er altså - i bedste fald - et svar på den udfordring, som regeringens Genopretningspakke løser.

S og SF har derimod ikke leveret bud på, hvordan udfordringerne frem mod 2020 skal håndteres ? og mangler dermed et modsvar til regeringens Tilbagetrækningsreform.

S og SF har kun leveret konkrete bud på finanspolitiske forbedringer for 3 mia. kr., som kommer ind via ekstra skatter og afgifter. Herudover vil partierne finde 15 mia. kr. ved, at danskerne arbejder mere, og 2 mia. kr. ved, at de unge kommer hurtigere igennem deres uddannelser. Problemet er bare, at S og SF ikke har leveret konkrete svar på, hvordan disse mål skal indfries.

Tværtimod har S-SF sagt klart nej til de tiltag, som gør en mærkbar forskel:

Nej til dagpengereformen, nej til senere tilbagetrækning og nej til SU-reform.

Der findes ikke nogen lette løsninger på Danmarks økonomiske udfordringer de kommende år. Det ville klæde oppositionen af tage ansvar.

Tidlig tilbagetrækning eller varig velfærd?

Danmark står ? ligesom andre lande - over for store samfundsøkonomiske udfordringer i de kommende årtier, der sætter velfærden under pres. Regeringen har derfor præsenteret et forslag til en Tilbagetrækningsreform, der sikrer vækst, velstand og sunde offentlige finanser.

Danmark står i de kommende år over for to store udfordringer:

Arbejdsstyrken falder, og flere ældre går på pension. Når der er fem, der går ud af arbejdsmarkedet kommer der kun fire nye til. Derfor kommer der til at mangle arbejdskraft. Og den offentlige økonomi hænger ikke sammen, og der er udsigt til underskud mange år ud i fremtiden.

Regeringen har derfor fremsat forslag til en tilbagetrækningsreform, der består af tre elementer:

Fremrykning af dele af Velfærdsaftalen:

Gradvis afvikling af efterlønnen:

Seniorførtidspension:

S og SF ønsker at gamble med velfærdssamfundet til fordel for udvalgte danskeres ret til ? uanset behovet herfor - at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er usolidarisk og uansvarligt

Ti falske påstande om Venstres politik

Nu hvor vi er i et valgår, vil de falske myter og påstande om Venstres politik tage til i styrke. Derfor skal vi være klar til at imødegå dem, når vi møder dem. En række af de mest udbredte myter er:

1. Ufinansierede skattelettelser til de rige har udhulet velfærden

2. Venstre har ført en uansvarlig økonomisk politik

3. Efterlønnen skal fjernes, så der er råd til skattelettelser

4. Venstre sparer på sygehusene

5. Privathospitalerne får overbetaling

6. Der er skåret massivt ned på den kommunale service

7. Venstre vil sætte huslejen fri

8. Venstre fører blokpolitik med Dansk Folkeparti

9. Uddannelse er kraftigt beskåret

10. Danmark er blevet et lukket land

Der ER meget på spil hvis S-SF får magten

Jo, der ER i sandhed meget på spil, hvis Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti skulle vinde næste valg. Her er blot nogle eksempler:

Skatterne skal hæves markant. Det vil kort sagt blive dyrere at være dansker. S og SF vil hæve skatterne med over 30 mia. kr. ? det fremgår tydeligt på side 15 i partiernes eget finanslovsudspil for 2011.

Fagbevægelsen får vetoret over politikken. S og SF har med sit ægteskab med fagbevægelsen deponeret sin politiske handlefrihed hos LO?s formand, Harald Børsting.

Selskabsskatten skal hæves med 3,2 mia kr. Det vil betyde, at virksomheder vil forlade landet og at Danmark mister arbejdspladser.

S og SF vil hæve skatten for alle med en indkomst over en mio. kr. og dermed gøre det sværere for Danmark at fastholde og tiltrække nødvendig arbejdskraft.

S-SF vil indføre kvindekvoter i danske virksomheder. Der skal fremover være mindst 40 pct. kvinder i bestyrelserne.

Unge vil blive stavnsbundet. S og SF vil indføre en ?kandidatpant?, der vil afkræve kandidater, der flytter varigt til udlandet, betaling for deres uddannelse.

Tidlig tilbagetrækning eller varig velfærd? 

Danmark står i de kommende år over for to store udfordringer:

Arbejdsstyrken falder, og flere ældre går på pension. Når der er fem, der går ud af arbejdsmarkedet kommer der kun fire nye til. Derfor kommer der til at mangle arbejdskraft. Og den offentlige økonomi hænger ikke sammen, og der er udsigt til underskud mange år ud i fremtiden.

Regeringen har derfor fremsat forslag til en tilbagetrækningsreform, der består af tre elementer:

Fremrykning af dele af Velfærdsaftalen:

Velfærdsaftalen - som i 2006 blev indgået mellem regeringen, S, DF og RV og som SF nu tilslutter sig - indebærer en planlagt forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år fra 2024. Regeringen foreslår, at denne forhøjelse indfases gradvist fra 2019, så pensionsalderen er 67 år i 2022 - som den var indtil 2004. Herefter følger pensionsalderen det, der allerede er vedtaget med Velfærdsforliget. Fremrykningen sikrer et større arbejdsudbud allerede i løbet af få år og sikrer, at der er råd til at udvikle velfærden frem mod 2020. Med fremrykningen bliver antallet af år på folkepension endvidere mere lige på tværs af generationer.

Gradvis afvikling af efterlønnen:

Der er ikke råd til at lade sunde og raske mennesker forlade arbejdsmarkedet, selv om der er brug for deres indsats. Det er en forkert prioritering. Regeringen foreslår derfor, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ultimo 2010 var under 45 år gamle. For personer mellem 45 og 56 år aftrappes efterlønnen gradvist. For personer på 57 år eller ældre bliver der ikke ændret noget. Indbetalt efterlønsbidrag betales naturligvis tilbage, da den pågældende ikke får mulighed for at benytte efterlønnen.

Seniorførtidspension:

Fleksjob og førtidspension er skræddersyet til personer, som er nedslidte efter et langt arbejdsliv og har mistet arbejdsevnen. Personer tæt på folkepensionsalderen er der imidlertid mindre behov for arbejdsprøvning ? konsekvenserne af en førtidspension er langt mere vidtrækkende for den enkelte og for samfundet, når en ung person tilkendes førtidspension. Derfor foreslår regeringen en seniorførtidspension, der sikrer en hurtigere og nemmere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov herfor og er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. Ændringerne gælder for alle ? uanset om man betaler (har betalt) til efterlønsordningen.

Vi kan ikke låne os til velfærd:

S og SF ønsker at gamble med velfærdssamfundet til fordel for udvalgte danskeres ret til ? uanset behovet herfor - at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er usolidarisk og uansvarligt.

Det bliver et helt afgørende år, vi netop er gået ind i. Ikke bare for Venstre men for Danmark. Inden næste års generalforsamlinger har vi haft folketingsvalg. Og der er meget på spil!

Det bliver en tæt kamp, der kommer til at kræve meget af os alle sammen. For vi er oppe imod stærke modstandere. Modstandere, der ikke skyr nogen midler. Vi er oppe imod en opposition, der kold og kynisk kun kommer med de lette løsninger. De taler i overskrifter. De har udskudt alle de nødvendige og upopulære beslutninger til efter et valg.

Og vi er oppe imod en fagbevægelse, der er ude i en regulær overlevelseskamp. Hvis S-SF vinder det kommende folketingsvalg, vil LO og Harald Børsting få vetoret på alle centrale økonomiske beslutninger. Det ved fagbevægelsen naturligvis godt.

Derfor stiller fagbevægelsen hele deres store apparat til rådighed for S-SF. Det gælder analyser, beregninger, medier og ikke mindst penge. Million på million ruller ud af fagforeningerne til annoncer, der kan hjælpe S-SF med at vælte regeringen. I 2010 brugte fagbevægelsen og S-SF ca. 100 millioner kroner på annoncering!

Viljen til bredt samarbejde manglede i Sorø Kommune.

Økonomien i kommunen er kørt helt i bund efter flere års styre med kun S og SF. Der har ikke været styr på budgetterne. Også deres valg af selvbudgettering koster kommunen rigtig mange millioner. Penge der forsvinder ud i den blå luft, uden at borgerne for noget som helst for dem.

Som en følgevirkning heraf, har et flertal i Sorø byråd nu besluttet at nedlægge de 3 gode og velfungerende skoler i Stenmagle, Alsted-Fjenneslev og Slaglille-Bjernede, ligesom de vælger at nedlægge Stenlille bibliotek.

I Venstre har vi sammen med DF lavet et andet budgetforslag uden skolenedlæggelser og lukning af Stenlille bibliotek.

Der er nu efterfølgende kommet mange forslag og gode ideer fra borgerne, der med rette føler sig totalt randt over ende, med disse beslutninger. Senest et godt indlæg fra Eva Nielsen der bringer mange gode forslag i spil omkring vores skoler.

I Venstre forsøgte vi også at få en åbning, til at kunne diskutere lukning af skolerne, om ikke vi kunne mødes evt. ved fælles skoleledelse i forhold til de små skoler. Dette med henblik på at få en dialog omkring dette meget omfattende indgreb, at lukke 3 skoler helt.

Vi følte ikke, at dette punkt stod til diskussion overhovedet. Så her må vi sige, at vilje til at lukke skoler var større end viljen til at ville det brede samarbejde i byrådet.

Venstre mødte op med den klare holdning, at alt var til debat. Også selvom der var mange "grimme" emner i handlekataloget.

Viljen manglede til det brede samarbejde og det er rigtigt ærgerligt, især set i lyset af byrådets seminar om fælles visioner og kodeks for godt byrådsarbejde.Viljen

Gode velfungerende skoler nedlægges

Vi har i Sorø kommune haft en vifte af 9 forskellige folkeskoler, hver med deres særpræg og med hver deres styrker og forskelligheder. Det har vi i Venstre følt, var en klar styrke for forældre og børn. Forældrene har jo ret til frit skolevalg for deres børn, og der har således været en reel mulighed for at gøre et valg.

I Venstre finder vi det meget kedeligt at et flertal i byrådet har valgt at nedlægge 3 gode velfungerende skoler.

På Alsted-Fjenneslev skole har de været meget langt fremme omkring brug af IT løsninger i undervisningen.

På Slaglille-Bjernede skole har de inddraget miljø og energi som et væsentlig aspekt i undervisningen og har på denne baggrund modtaget ?det grønne flag? mange gange.

På Stenmagle skole har de sat "trivsel og medansvar" på skoleskemaet, med stor succes og er nærmest blevet landskendt for dette.

S og SF har flere gange sagt, at de nedlægger 3 skoler for at kunne give en bedre undervisningen. Dermed siger de også, at de ikke mener kvaliteten har været god nok på de små skoler. Dette mener vi ikke der er dokumentation for. Og virkeligheden er jo heller ikke således, at der pr. automatik kan sættes lighed mellem flere penge og et bedre resultat. Ej heller store skoler bedre indlæring, det har vi ikke ses noget bevis for.

Fra skoleåret 2011-2012 er der således kun 6 folkeskoler tilbage i Sorø kommune, og det reelle frie skolevalg er fremover meget begrænset. De tilbageværende klasser på de store skoler fyldes, således at skolerne har mulighed for at sige nej, til elever uden for ejet skoledistrikt.

Det er rigtigt ærgerligt at S og SF har kørt kommunens økonomi så langt ud, dels ved manglede overholdes af de vedtagne budgetter, men også S og SF?s valg af selvbudgettering der har kostet kommunen rigtigt mange millioner.

På trods af dette har vi i Venstre sammen med DF lavet et andet forslag til budget uden skolelukninger. Det kunne sagtes været undgået at lukke skoler, men viljen til at lukke skoler var større end viljen til det brede samarbejde, det må vi bare konstatere.

	<//font>

Venstre er som bekendt ikke med i det budgetforlig der er blevet indgået i Sorø byråd. Årsagen er alene den, at vi ikke kunne gå med til at forringe muligheder for yderområderne endnu mere. Så i Venstre ville vi ikke gå ind for lukning af 3 skoler og vi kunne heller ikke gå ind for lukning af Stenlille bibliotek

Jeg er nu flere gange blevet konfronteret med, at årsagen til at de små skoler skal lukkes skulle være, at de er bag ud med IT og antal Pc'er på skolerne generelt. Denne påstand må jeg tilbagevise, den er ikke rigtig og jeg ved ikke hvorfor sådanne rygter florere.

På Alsted-Fjenneslev skole har de været helt i front med IT, de har således ud af deres eget budget sat sig i førersædet i kommunen når vi snakker IT på skoleskemaet.

Slaglille-Bjernede skole er den skole med flest Pc'er pr. elev, det fremgår af den kvalitetsrapport der just er kommet for skoleområdet, Stenmagle skole halter heller ikke bagud med antal PC'er, som det også fremgår af kvalitetsrapporten.

Så årsagen skal findes et helt andet sted.

Men det er heller ikke på baggrund af dårlige bygninger og manglende vedligeholdelse af de små skoler. Indenfor de sidste 10 år er der ofret 34,9 mio. på de 3 skoler der nu er lukningstruet.

På Slaglille-Bjernede skole er der ofret 10,8 mio.

På Alsted-Fjenneslev skole er der ofret 16,7 mio.

På Stenmagle skole er der ofret 7,4 mio.

Så årsagen skal findes et helt andet sted.

Kan det være fordi S og SF ikke har kunnet styre kommunens økonomi efter kommunesammenlægningen, ja nu tror jeg vi nærmere os den egentlige årsag. Og budgetterne bliver ved med at skride i Børn- og Ungeudvalget og i Social- og Sundhedsudvalget. Så vi kan kun gætte på hvad

Der har ved de seneste byrådsmøder været stillede en række relevante spørgsmål til byrådet ang. de varslede skolelukninger. Flere af dem, der har stillet spørgsmål har efterfølgende været dybt frustreret, og følt at de har fået et svar, som de dybest set ikke har kunnet bruge til noget.

Nogle vil måske også syntes, at det er mærkeligt at en fra Venstre eller DF ikke tager ordet, for at støtte op om de spørgsmål der rejses ved spørgetiden. Men der er det således, at det er byrådet, underforstået borgmesteren som mødeleder, der ene og alene vælger hvem der må svare på hvert enkelt spørgsmål. Så der er ikke mulighed for at gå i dialog eller debat om de enkelte spørgsmål, det er ikke fordi vi ikke gerne ville, men således forholder det sig.

Og Venstres holdning til skolelukningen har ikke ændret sig, vi læser med interesse de høringssvar der er indkommet og er åbne for alle gode argumenter til støtte for skolerne.

Der har allerede været mange gode argumenter på bordet og vi forventer at fornuften sejre til sidst.

Økonomien i Sorø er kørt i bund, det er en realitet, og derfor bør vi ikke fortsat sejle derud af, på må og få. Den økonomiske gevinst ved skolelukningerne som budgetteret holder ikke, det er vi alle også godt klar over.

Bare to eksempler: 

Der er mange børn der skal have andre tilbud, det koster ekstra, og er i modstrid med tanken om den inkluderende folkeskole.

Det bliver måske helt op til dobbelt så dyrt som budgetteret, at transporterer eleverne til skole.

Hvis beslutningen om skolelukninger gennemtrumfes, og man vælger at lukke øjnene for realiteterne. Så vælger man også at skulle finde endnu flere besparelser, hvis løftet til de resterende skoler med flere ressourcer og midler til IT skal holdes. Hvor vil man så finde disse midler der kommer til at mangle???

Så jo, vi kan sagtes forstå af spørgerne føler sig frustreret, og savner en fornuftig debat.

I Venstre ønsker vi ikke, at medvirke til at lukke skoler. 

På baggrund af, at der er brugt 34,9 mio. skatte kroner til forbedringer på de små skoler, er det også helt uansvarlig økonomisk at vælge at lukke disse skoler. Igen dårlig økonomisk disponering fra S og SF. Det er mangel på respekt af borgernes og kommunens midler. 

6 Februar 2012 kl. 19.00

Generalforsamling Lof og Venstre

Opstillingsmøde, opstilling af spidskandidat

Stenmagle Forsamlingshus

Sorøvej 31

4295 Stenlille

 

28 februar 2012 kl. 19.30

Bestyrelsesmøde

27 marts 2012 kl. 19.30

Bestyrelsesmøde

19 april 2012 kl. 19.30

Opstillingmøde folketingskandidat

Sorø Kultur & Fritidscenter (salen)

Frederiksvej 27

4180 Sorø

24 april kl. 19.30

Bestyrelsesmøde

22 maj kl. 19.00

Medlemsmøde

Sorø Kultur-& Fritidscenter

Frederiksvej 27

4180 Sørø

flere oplysninger følger

19 juni kl. 19.30

Bestyrelsesmøde