18. marts 2010

20. november 2009

Af formand Niels Lundsberg, Ved generalforsamlingen 9. februar 2010

Årsberetning Sorø Venstre 2009.

2009 har på mange områder været et utroligt hektisk år. Både på landsplan og lokalt.

Det startede med megen snak om hvorvidt vores statsminister, Anders Fogh Rasmussen, var kandidat til Nato generalsekretærposten. Officielt blev det benægtet, men rygtet ville ikke forsvinde. Hvorfor løj den hæderlige statsminister landets borgere lige op i ansigtet?  Tja, sådan er spillet nu engang, når det drejer sig om at besætte store internationale poster. Så snart en kandidat melder sig på banen begynder nogen at modarbejde for at fremme egne kandidater. "Den første kanin, der stikker hovedet op af hullet, bliver skudt", hedder det i de kredse. Derfor blev kandidaturet først officielt i sidste øjeblik, og alligevel forsøgte Tyrkiet at spænde ben. Udnævnelsen var en sejr for Anders Fogh og for dansk diplomati, som kørte kampagnen lige efter bogen. Der er al mulig grund til, som Venstrefolk, at være stolte over, at vores formand gennem 11 år har opnået den største internationale post, som er tilfaldet nogen dansker gennem historien.

Derefter gik det stærkt. Allerede dagen efter blev Lars Løkke Rasmussen statsminister og knap 14 dage senere, fik Venstre ny formand og næstformand. Generationsskiftet var på plads. Efter Anders Fogh sukkede folk efter en statsminister, der var lidt mere folkelig og nede på jorden. I det lys kunne man jo godt tro, at det var helt fint med at holde barnets første sygedag og tage på familieferie på Tenerife. Men.

Lars Løkke har haft travlt. Udover værtskabet for klimakonferencen i København, som har taget meget tid i 2009, har der været stor fokus på at håndtere den internationale krise. Og på Venstres Landsmøde i november lancerede Venstres formand sin vision for den danske drøm og 10 konkrete mål for Danmark i 2020.

Også Venstres nye næstformand Kristian Jensen har haft en meget travl kalender siden formandsskiftet. Som den eneste toppolitiker har Venstres næstformand besøgt samtlige kommuner og regioner i forbindelse med valget.

Et økonomisk uvejr har raset i verden omkring os de seneste år, og selvom stormen har lagt sig, er vi endnu ikke kommet i land på den anden side. Heldigvis har vi en regering, som ikke har tøvet med at tage de initiativer, der har været nødvendige for at sikre, at Danmark kommer helskindet gennem krisen. Det har været muligt, fordi man i de gode tider formåede at afdrage på gælden og førte en ansvarlig økonomisk politik - og ikke lyttede til de partier i Folketinget, som igen og igen krævede flere penge til det ene og det andet.

Regeringen har sat ind med en lang række kriseinitiativer på forskellige fronter og er fortsat klar til at gøre yderligere, hvis det er nødvendigt, men vi må erkende, at vi står på grænsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt. Underskuddet på statsfinanserne vil i de kommende år være betydeligt, og yderligere tiltag risikerer at medføre stigende renter, som vil påvirke beskæftigelsen og privatforbruget negativt. Det, som på kort sigt kan give øget aktivitet og beskæftigelse, kan på længere sigt koste os investeringer og arbejdspladser, ligesom hullet i statsbudgettet skal dækkes, og gælden tilbagebetales. Den økonomiske politik er en hårfin balance.

Efter tre år med konstant faldende ledighed knækkede kurven i midten af 2008, og ledigheden er nu oppe på knap 120.000 personer (oktober 2009). Det er fortsat en betydelig lavere ledighed, end vi oplevede i første halvdel af 1990?erne, hvor ledigheden nåede et maksimum på knap 350.000.

Det er trist for hver enkelt person og familie, der rammes af ledighed, og vi må forberede os på, at ledigheden vil fortsætte med at stige en tid endnu. Regeringen har søsat en række initiativer, der skal hjælpe de mennesker videre, som rammes af ledighed. Særligt vigtigt er det, at vi sætter ind over for ungdomsarbejdsløshed, så vi undgår, at en generation tabes. På dette punkt har vi også et ansvar for at sikre den lokale indsats,  efter kommunernes overtagelse af den samlede beskæftigelsesindsats.

Men sådan en krise er ikke kun af det onde. Krisetid tvinger virksomheder såvel som familier til at se indad og revurdere vaner, praksis og metoder. Kreativitet og ansvar kommer i højsædet. Hvad kan gøres smartere? Hvordan bruger vi ressourcerne bedst. Er der noget, der i virkeligheden er overflødigt?

Jeg har arbejdet knap 30 år i et kendt luftfartsselskab og været igennem 3 kriser, som nødvendiggjorde besparelser og effektiviseringer. Det var ikke 2-3%, der blev gået efter, men 10-20%. Milliardbeløb. Og vi kom i mål hver gang, uden hverken produkt eller ansatte led nævneværdig skade.

Her kan kommunerne lære noget. Har man fuldt udnyttet synergieffekten af kommunesammenlægningen?  Jeg ved det ikke, men i krisetid skal alle kroge gennemgås, og det er en god ide, at tage de ansatte med på råd. De ved som regel godt, hvor skoen trykker, og kan være de mest kreative på deres felt. Tag folk med på råd, og de tager ansvar.

Når vi i Venstre taler udlicitering, er det jo ikke fordi, vi absolut vil have arbejdet udført i privat regi. Nej, det er en metode til at kontrollere, om en vare eller ydelse fås til den rigtige pris og kvalitet. Vi skal have respekt for skatteydernes penge.

Skattestoppet har nu rundet de otte år. I otte år har almindelige lønmodtagere kunnet sove roligt uden at være bange for, at skatter og afgifter skulle stige. Skatten er ikke blot holdt i ro - en række skatter og afgifter er sænket, og frem mod 2009 er der gennemført lettelser af indkomstskatten på 20 mia. kr.

Nu tages det næste store skridt med regeringens skattereform, der indebærer den største lettelse af marginalskatten i indkomstskattens historie - i alt svarende til lettelser for knap 30 mia. kr. i 2010. Skattereformen er underfinansieret på kort sigt for at sætte gang i økonomien, men fuldt finansieret på længere sigt.

Skal man tro dagspressens og oppositionens påstande, så kommer man let til at tro, at det er livsfarligt at komme i kontakt med sundhedsvæsenet her til lands. Det er heldigvis forkert. Sundhedsvæsenet har næppe nogensinde været stærkere. Der er stadig problemer, der skal udryddes, men kursen er den rette.

90 % af  patienterne er  tilfredse med deres indlæggelse - og det samme er hele 95 procent af de ambulante patienter. Regeringen har satset stort på området. Sundhed er det velfærdsområde, der har fået det største løft under denne regering. I 2010 bruges der over 20 mia. kroner mere på sundhed end i 2001.

Resultaterne viser sig da også:

· Der er nu godt 5000 flere læger og sygeplejersker i sundhedsvæsenet end i 2001.

· Der bliver årligt opereret næsten 130.000 flere end i 2001.

· Knap 300.000 danskere har benyttet deres ret til hurtig behandling via et privat hospital.

· Det danske sundhedsvæsen er nu kåret som næstbedst i Europa.

2009 blev året, hvor den grønne dagsorden for alvor rodfæstede sig i Venstre og i den danske befolkning.  Det er der flere grunde til.

Klimaet er tydeligvis, trods sneen og kulden netop nu, i forandring, og mange mener, at klimaforandringerne i stort omfang skyldes menneskers forbrug af fossile brændsler. Andre mener, det drejer sig om naturlige udsving, forårsaget af solaktivitet og kosmisk stråling.

Men en vigtig ting, vi kan blive enige om, er at verdens olie- og gasreserver primært findes i autoritære og politisk ustabile regimer, der ikke deler vore værdier om frihed og demokrati. Det er en skræmmende tanke, hvis Danmark skulle blive afhængig af sådanne regimer, når olie- og gasreserverne i Nordsøen slipper op. I hvert fald er det kæmpe summer, der overføres fra den frie verden til diverse diktaturer, for at betale energiregningen. I øvrigt er det altid en god ide at spare på ressourcerne og at beskytte miljøet.

Men ingen roser uden torne. Lanceringen af grøn vækst har jeg det skidt med. Intentionerne er for så vidt gode og fremsynede. De blev til i en tid med høje priser på landbrugsafgrøder, stor optimisme og økonomisk medvind i det øvrige samfund. Kort sagt, man troede alt kunne lade sig gøre.

Virkeligheden har indhentet os, og økonomien har fået et ordentligt knæk. Grundlaget for mange planer er simpelthen væk. Det gælder også grundlaget for at gennemføre en så ambitiøs plan som grøn vækst. Landbrugserhvervet er i knæ rent økonomisk, og mens hjælpepakker ydes til banker,  byggeindustri m.m. tales om afskaffelse af hektartilskud,  pesticidafgifter, gødningsafgifter på trods af, at forbruget allerede er reguleret med kvoter, tvungen sædskifte med efterafgrøder, der resulterer i lavere dækningsbidrag m.m. Der tilbydes godt nok nye indtægtskilder med biogas, energipil, afsætningsmuligheder for restprodukter o.s.v.

Jeg synes nu, vi skal se disse nye indtægter realiseret, før man taler om nye afgifter og restriktioner. Landbruget er grundlag for rigtig mange arbejdspladser samt for en helt nødvendig indtjening af fremmed valuta fra diverse eksportmarkeder. En valutaindtjening, der er nødvendig, for at kunne købe udenlandske råvarer til den øvrige industri, foruden biler og fladskærme til befolkningen. Landbruget er stadig et grunderhverv i Danmark, og det kan ikke udflages til Kina, så, pas godt på det. Vi har et af verdens reneste og mest effektive landbrug og med den højeste dyrevelfærd, men erhvervet er belastet med så mange særregler og økonomiske byrder, at vi ikke kan konkurrere. Det er på tide, at der gøres op med disse mange forbehold, så landbruget kan konkurrere på lige vilkår med kollegerne i EU.

Madpakke ordningen var heller ikke populær i liberale kredse. Regeringen lyttede til kritikken og gjorde den frivillig. Hvad skete så? Folk af den modsatte opfattelse himler op om , at nogle måske ikke får ordentlig mad. Det må der være andre løsninger på i vores velfærdssystem, uden at alle skal deltage. Individuel madordning må kunne klare det problem.

7. juni gik Danmark til valg. Europa-Parlamentet skulle sammensættes for en ny periode. Danmark valgte 13 repræsentanter, der de næste fem år skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet.

Venstre, med 20,2 procent af stemmerne fik en lille fremgang på 0,8 procent. Det næstbedste resultat nogensinde.  Som det eneste parti fik Venstre tre kandidater på top-ti listen over personlige stemmetal. Jens Rohde, Morten Løkkegaard og Anne E. Jensen. Det giver dem en god basis for arbejdet.

Valgkampen var lang. Der blev knoklet med plakater, pjecer, hjemmesider, annoncer m.v. Mange af Venstres medlemmer, med vores lokale EU udvalgs formand Peter Krohn i spidsen, var aktive, og til alle jer er der stor grund til at sige  tak for indsatsen.

Så kom kommunal- og regionsvalget 17. nov.

Venstre fik på landsplan et pænt valgresultat på 24,8 pct. af stemmerne. Det resulterede i 31 borgmesterposter og 1 regionsformandspost. En lille tilbagegang, men Venstre fik slet ikke den nedtur, der var spået i diverse meningsmålinger, takket være en ihærdig indsats fra de mange lokale kandidater, bestyrelser og medlemmer rundt omkring i landet. Venstres landsorganisation har udsendt en stor tak til disse uundværlige medlemmer i det, man kalder "Venstres maskinrum". Den være hermed viderebragt.

En ny trend havde sneget sig ind i valgkampen. I flere kommuner (Jeg taler ikke om Sorø) havde fagbevægelsen købt sig til indflydelse ved at kræve, at støtte var betinget af en politisk aftale om bl.a. en aktiv indsats for at begrænse udlicitering. Der er naturligvis ikke noget galt i at støtte et parti økonomisk. Det sker i alle partier. Men det er galt, når partiet lover at føre en specifik politik til gengæld. Det er direkte skadeligt for demokratiet, og bør ikke gå upåagtet hen.

Valgkampen i Sorø Venstre startede med at sætte et godt og geografisk næsten dækkende hold. Trods ihærdig indsats lykkedes det ikke, at få de sidste hjørner med, ligesom der var for få kvinder, især af den yngre slags. Her er noget at arbejde på.

Det politiske grundlag blev opbygget af kandidaterne i løbet af foråret, trimmet og godkendt af bestyrelsen før sommerferien, med flere gode mærkesager. Kasseeftersyn. Søskendegaranti. Sikre cykelveje lokalt. Faste Fotofælder ved skolerne. Bedre rammer for idrætslivet. Eftersyn af restriktive lokalplaner o.m.a. En masse gode tiltag, der nu må vente yderligere 4 år.

Efter ferien gik vi på med fuld energi. Budgettet var mindre end sædvanligt, så brochurer og foldere blev produceret på hjemmecomputeren og trykket hos sekretæren umiddelbart efter. Billigt og dynamisk, da man hurtigt kunne justere budskaberne efter den løbende debat.

Tonen i valgkampen var langt bedre end forrige gang. Heldigvis. Vi skal jo også kunne snakke sammen bagefter.

Socialdemokratiets valgkamp var i høj grad baseret på påstanden om, at Staten havde underfordelt Sorø kommune med 75 mill. Det skulle være årsagen til den dårlige økonomi. Det fik Venstre skudt en pæl igennem. Louise Schack Elholm sendte en forespørgsel til indenrigsministeren, som afviste påstanden og meddelte, at det havde Sorø kommune fået besked om allerede midt på sommeren. Alligevel fremførtes påstanden i valgkampen.

Forventninger og mål var sat højt. Det var nødvendigt, hvis vi skulle have et systemskifte, og det er selvfølgelig det, man går efter. To mandatbærende partier var forsvundet siden forrige valg. John A. Jensens borgerliste og De Uafhængige. Hvor ville deres vælgere søge hen? Intet var givet på forhånd.

Det viste sig, at jeg havde været for optimistisk. Optimisten har måske ikke mere ret end pessimisten, men han har det bedre. Det gik rimeligt godt i Sorø, Fr.berg og Pedersborg. I Alsted-Fjenneslev manglede vi Egon Dalegårds tidligere stemmer og i Ruds Vedby manglede Flemming Pades. Værst var det i Stenlille, Hvor Vagn Guldborg ikke længere stillede op. Hans mere end 500 personlige stemmer blev tilsyneladende ikke hos os. De var i hvert fald forsvundet. Siden forrige valg havde vi fået forstærkning af Jens Nygaard. Han medbragte 206 uafhængige stemmer, hvilke jeg er glad for. De øvrige 576 må være rejst med Mogens Bregendal. John A. Jensen støttede den borgerlige fløj i byrådet, fordi han ikke brød sig om Ivan Hansens metoder, men hans borgerstemmer viste sig at være røde indeni. Det må være forklaringen på rød stues fremgang.

Hvorom alting er. Vi bevarede vores 4 mandater. Tilbagegangen for Venstre i Sorø isoleret set var 0,4 %, men i antal stemmer mere alvorligt, da valgdeltagelsen var meget lav. Vi skal have vores vælgere op af stolen næste gang, hvis vi skal have indflydelse.

Sideløbende med valgkampen skulle der føres politik. Budgetforhandlingerne var som sædvanlig en parodi. Budgetforslaget udkom meget sent, som det plejer. Alligevel lykkedes det Flemming Olsen at dissekere det på et par nætter og opstille nogle gode alternativer. Finansierede vel at mærke. Men Ivan Hansens tilbudte budgetmøde var uden indhold. Budgettet var allerede aftalt med SF og Venstres gode alternativer, ville man ikke vide af. Og sådan skal det åbenbart fortsætte.

Medlemsaktiviteterne har været få p.g.a. valgkampen. Men det traditionelle grundlovsmøde blev afholdt i akademihaven i flot sommervejr, og vi havde et hyggeligt adventsmøde som sædvanligt med gløg og æbleskiver.

En gang i sommers dukkede unge Louise Weywadt op. Hun havde det erklærede mål, at starte VU i Sorø. Hun gjorde et kæmpe arbejde, men det lykkedes desværre ikke. Et andet borgerligt parti har fat i de unge her i kommunen. Projektet er indtil videre opgivet. Det er jeg ked af, men tak for din store indsats Louise.

Men i 2010 skal vi have fornyet energi ind i vores foreningsarbejde. Det skal vi bl.a. ved målrettet at tegne nye medlemmer. Her har vi brug for alle eksisterende medlemmer. Vi kender sikkert alle en person i vores egne netværk, som vi i bund og grund ved, er venligt stemt over for Venstre. Men har vi fået tegnet denne person som medlem? Næppe. Her skal vi alle gøre en  indsats i det nye år.

Efter valget udtalte jeg til pressen, at et generationsskifte skulle skabe grundlaget for ny fremgang for Venstre i Sorø. Der stod i fredags i Dagbladet, at jeg ønskede et generationsskifte i bestyrelsen. Det har jeg selvfølgelig ikke sagt. Jeg skal ikke blande mig i, hvem generalforsamlingen vil placere i bestyrelsen.  Men jeg ønsker yngre kræfter ind i Venstre, der kan bære foreningen videre. Af hensyn til Venstres fremtid.

Straks efter valget forlod Flemming Olsen således gruppeformandsposten til fordel for den yngre Rolf Clausen, og nu er tiden kommet til at udskifte den aldrende formand. Ved næste kommunalvalg er jeg 65 år, og har ingen planer om at deltage. Så kan vi ligeså godt skifte heste nu. Valgkampen 2013 er allerede startet, og jo før det nye hold kommer i gang desto bedre.

De 2 år som formand har været både spændende og berigende. Jeg har mødt mange herlige mennesker, på tværs af kommunegrænser og partier. Men der er meget, jeg endnu vil  prøve og  opleve her i livet, så jeg må videre.

Så hermed en stor tak til medlemmerne for opbakning i disse år. Tak til den afgåede gruppeformand, Flemming Olsen. Der er nogen, der påstår, at du ikke kan samarbejde.  Det har jeg i hvert fald ikke oplevet. Til gengæld har jeg været imponeret over din energi og kæmpe arbejdsindsats. Især i valgkampen, hvor du kunne overkomme det mest utrolige. Tak til de øvrige i byrådsgruppen for jeres indsats, og en stor tak til en særdeles velfungerende bestyrelse for mange hyggelige timer omkring det lange bord.

Held og lykke med foreningen fremover og god vind til den næste formand.

Niels J. Lundsberg

 

 

Møder