Louise Schack Elholm


Det lokale medlem af Folketinget for Venstre er nu også  Kirkeminister, Minister for Landdistrikter og Minister for Nordisk Samarbejde

 Siden 2007 har jeg som folketingsmedlem for Venstre med stolthed repræsenteret Ringsted-Sorø-kredsen på Christiansborg. Gennem årene har jeg haft mange spændende ordførerskaber, og siden 2015 har jeg været partiets skatteordfører – og efter valget i 2019 nu også kirkeordfører og tilsynsførende for Folketingets Bibliotek. Ved alle fire folketingsvalg er jeg valgt i Ringsted-Sorø-kredsen, hvor jeg både er vokset op og bor i dagsammen med min mand, Torsten Schack Pedersen, og vores to børn, Daniel og Sofie. Torsten er også folketingsmedlem for Venstre, og med en plads i Folketinget følger et stort ansvar. For Torsten og jeg er det vigtigt, at vi også har tid til vores familie. Derfor er vi ekstra glade for også at have familie i Sorø, som gerne springer til, når travlheden melder sig. Den lokale udvikling og velstand er meget vigtig for mig, og jeg gør hver dag mit bedste for repræsentere Sorø på Christiansborg. Jeg har altid blandet mig i den politiske debat – for jeg kan slet ikke lade være. Jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom som 18-årig, og i 2007 blev jeg valgt til Folketinget første gang. Lige siden har jeg kæmpet for et friere og rigere Danmark som kredsens talerør i Folketinget – og den politiske bacille i mig er stadig på sit højeste. For mig handler politik om mennesker. Derfor sætter jeg stor pris på at få inputs fra dig, hvis du opleverurimeligheder eller blot undrer dig over noget i vores samfund. Du er meget velkommen til at skrive, hvis du har noget på hjerte, uanset hvilket emne det drejer sig om.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
De bedste hilsner Louise Schack Elholm – dit lokale folketingsmedlem


louise.elholm@ft.dk | 6162 4180


www.louiseelholm.dk