Forord
Venstre Sorø arbejder for at Sorø Kommune blandt indbyggerne i kommunen fremstår som en veldrevet og effektiv organisation, hvor skattekronerne anvendes på den mest optimale måde og kun til de kerneopgaver, som en kommune er sat i verden for at løse. At de kommunale ydelser og services er på et niveau, som i de kommuner, vi ønsker at sammenligne os med, og som borgerne med rette kan forvente.
Alle skal opleve, at de mødes med respekt, at de har mulighed for at leve et liv i frihed, at der er respekt for det enkelte menneskes integritet samt at ejendomsretten respekteres. Venstre Sorø vil altid søge indflydelse og samarbejde med de øvrige partier i kommunalbestyrelsen for at opnå så mange af de opsatte mål som muligt.
Kontrol og overvågning samt administration skal begrænses til et minimum, og alle midler skal i så høj grad som muligt anvendes på de borgernære ydelser og andet.