Udbygning af Frederiksberg Skole til
fuld firesporet skole

De nuværende prognoser fremskriver, at der vil være en vækst i elevtallet i Frederiksberg skoledistrikt på 16,7% frem mod 2032. Det betyder, at der kommer til at mangle 7 lokaler fra 2031. Samtidig så er der en række boligudstykninger, som ikke er indregnet i prognosen og derfor er tallet forventeligt højere. Vi ønsker at udbygge Frederiksberg skole til en fuld firesporet skole, hvilket betyder, at der skal bygges 10 nye lokaler. Udover vi skal løse den akutte udfordring, så ønsker vi også, at vi i fremtiden skal kunne udvikle Frederiksberg yderligere. Derfor skal vi investere i den nødvendige infrastruktur – herunder tilstrækkelig skolekapacitet.

Desværre har et flertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative og Moderaterne besluttet, at der kun skal bygges 4 nye lokaler, og nævnt, at de resterende børn vil kunne være i pavilloner. Det er en lappeløsning vi ikke kan bakke op om. Vi vil arbejde for at få rettet op på beslutningen, allerede i 2026.