Arbejde for at få et friplejehjem til Dianalund
Prognoser viser, at vi får markant flere ældre i årene fremover. Derfor vil der også blive behov for ekstra kapacitet. Det er besluttet at der skal bygges et nyt plejecenter i Sorø midtby, som skal åbne i 2028. Vi vil få behov for ekstra kapacitet i årene fremover og derfor synes vi, at det vil være oplagt at arbejde for, at kunne tiltrække et friplejehjem til Dianalund, som vil være centralt beliggende midt i den nordlige del af kommunen. Vi ønsker frit valg for vores borgere, derfor ønsker vi både kommunale og private tilbud.
I øjeblikket er den nye ejer af første etape af Pilegårdstrekanten, i gang med at detailplanlægge arbejdet for det kommende boligområde. Vi vil arbejde for at kunne tiltrække et friplejehjem til en af de kommende etaper.