Indgåelse af udviklingsaftale på
Frederiksberg, herunder med levering af seniorfælleskaber og privat dagsintitution

I foråret 2025 blev vi i Venstre kontaktet af en lodsejer og udvikler, som havde et spændende udviklingsprojekt, de ønskede at realisere syd for krongårdskvarteret på Frederiksberg. Her ønskede de at etablere nye blandet boliger, blandt andet bestående af seniorfælleskaber og parcelhuse. Herunder ønskede de at etablere et naturgenopretningsprojekt til glæde for områdets borgere – og naturligvis for naturen.

Samtidig fik vi i dialogen påpeget vigtigheden af, at vi har behov for flere daginstitutionspladser både nu men ikke mindst i forbindelse med yderligere udbygning. Derfor indvilgede udvikler sig i, at de etablerede en privat daginstitution, som kunne drives af en privat aktør. 

Forslaget blev nedstemt i kommunalbestyrelsen, men der lød velvilje fra flere af de øvrige partier, til at kigge på projektet i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan i 2027. Vi mener at det store og ambitiøse udviklingsprojekt, kan være med til at sikre vores fælles velfærd i fremtiden. Dels slipper vi som kommune for at investere i en ny daginstitution, dels vil mange af vores seniorer i området kunne flytte til en af de nye seniorboliger, hvilket kan frigøre parcelhuse til børnefamilier og endelig, så vil vi kunne tiltrække flere børnefamilier til de nye parcelhuse, som vil kunne bidrage til vores fælles kommunekasse. Et forsigtigt gæt er, at udviklingsprojektet ville kunne bidrage med ca. 40 millioner årligt til kommunekassen, til glæde for velfærden i hele Sorø kommune. 

For Venstre er det vigtigt, at et sådant projekt sker i dialog og samarbejde med naboer, lokalråd og foreninger. Vi bakker op om en helhedsorienteret plan for området, inden projektet igangsættes.

Når vi skal i gang med udarbejdelse af kommuneplanen i 2027, så er det meget vigtigt for Venstre, at vi sikrer udvikling i alle dele af vores kommune. Vi ønsker en mere proaktiv tilgang, så vi får etableret både kommunale og private udstykninger i alle byer i kommunen.