Mogens Hansen

Jeg stiller op til KV25 for at give min fuldtonede støtte til det valgprogram, som Venstre Sorø har lagt fremmed politikker for den næste valgperiode og den videre færd for kommunen på længere sigt.Kommunen er på mange områder udfordret, og det hjælper ikke at feje problemerne ind undergulvtæppet; der må handling til, hvis kommunen skal overleve økonomisk med den demografiske udvikling, vi ser ind i i dag.


Venstre Sorø har holdet, der kan sikre en vej for Sorø Kommune, ungt og talentfuldt og holdet brænder for at arbejde for borgerne.Med Jakob Spliid i spidsen har hele kandidatholdet udarbejdet et godt bud på en anden retning for Sorø Kommune end den, der pt. er udstukket.Glæd dig til at se hele programmet!

Vi ønsker i Venstre Sorø, at der investeres i fremtiden. På en lang række områder må der investeringer til for at sikre en bæredygtig fremtid.

Mine egne mærkesager:
Øget bosætning er en forudsætning for at skabe en bæredygtig fremtid. Derfor må der foretages de nødvendige investeringer i skoler, institutioner og infrastruktur mm.Ressourcestærke børnefamilier m.fl. kommer til i stort antal, hvis vi forstår at skabe rammerne, således at kommunens indtægter stiger. Det har historien vist. Vi har alle forudsætninger, hvis vi vil. Ingen områder i kommunen må udelades fra udviklingen blot for at får en kortvarig besparelse eller udsætte en nødvendig og fornuftig investering.
Erhvervslivet – kommunen skal være erhvervslivets ”tjener” og skal gøre sit yderste for at skabe rammerne for erhvervsmæssige investeringer i en bred forstand. Obstruktioner, som vi har set bl.a. på Torvet og i landområderne må ikke finde sted.Landområderne skal gøres/forblive aktive og ikke afvikles, som vi ser, det sker i dag. Jeg vil arbejde for at skabe bedre vilkår for at etablere og drive virksomheder i de små bysamfund og i det åbne land. Det er dybt problematisk, at den den ene virksomhed efter den anden får et nej til den videre drift. Det er skadeligt for kommunen og må stoppes. Fredningsplaner mm. skal respekteres, men livet og aktiviteterne på landet skal prioriteres langt højere end i dag. I biodiversitetens hellige navn skal der også være plads til mennesket.De aktive ældre og pensionisterne er en enorm ressource, og jeg vil arbejde for, at denne gruppe får de allerbedste vilkår. Der er meget at forbedre, og det er nødvendigt. Denne gruppe borgere er dem, der skaber sammenhængskraften i en stor del af foreningslivet og medvirker til, at livet på landet og i byerne får et indhold, også når man kommer op i årene.

Kommunens ressourcer skal bruges på borgerne: dvs. effektiv og kompetent drift af kommunen, derefterlader de maximale midler til brug for velfærden til borgerne. Det er jo vores dyrt betalte skattekronerder rådes over.

Lidt om mig selv – Jeg bor på Søbjærg sammen med Birgitte, vi har 3 børn, som alle er fløjet fra reden for nogle år siden. Vi bor på en landejendom med 40 ha.; pt. er det meste bortforpagtet.

Jeg er uddannet ingeniør og har i mange år haft ledende stillinger i de største ingeniør- ogentreprenørvirksomheder i landet. Har haft det held at have haft ansvaret for anlægsopgaver i store dele af landet og mange steder i udlandet. Fra Egypten og Libanon i syd til Thule i nord og har ledet både store projekt- og stationære organisationer.

Nyder pt. livet som pensionist på det professionelle plan, men er stadig en travl mand med mangeaktiviteter (golf, jagt og politisk arbejde), samt med at passe landbruget og sommerhuset og være morfar og farfar for 8 børnebørn.