Pia Hvid

Jeg er 54 år, har tre børn på 20, 18 og 16 år, som alle har gået i dagtilbud og skole i Sorø, og så er jeg selvstændig oversætter bosat mellem Slaglille og Bjernede.

Mit absolutte hovefokus er børn og unge med udfordringer som ADHD, autisme, høj begavelse mv., som vores folkeskole nu har svært ved at rumme. Det er også problematikker, jeg selv har helt inde på livet, bl.a. fordi jeg fik diagnosen ADHD for 1,5 år.

Udvikling og liv på landet trænger også klart til bedre vilkår og en mere åben brug af planloven, så vi ikke tager fjollede beslutninger, hvis vi har mere logiske og ressourcemæssigt mere bæredygtige muligheder.

De bæredygtige liv skal på dagsordenen, så vi ikke kun taler om affaldssortering og energiforbrug, når vi taler bæredygtighed, men også understøttelse af uformelle fællesskaber og mødesteder, fordi alt ikke kan sættes i rammer og på formel uden at ødelægge selve grundlaget for, at det kan eksistere.

Det stigende antal oversvømmelser skal tænkes ind i byplanlægningen, så grønne områder i højere grad bevares for at give nedbøren bedre mulighed for at sive ned i jorden og dermed mindske problemerne.

BØRN, UNGE OG ØKONOMI

Vi ”sparer” os til større udgifter særligt på sundhed og trivsel for såvel børn og unge som ældre ved at bruge timevis på møder og sagsgennemgange i forsøget på at undgå at sætte en indsats i værk, alt imens problemerne som regel bare vokser sig større og dermed dyrere.
Den tidlige indsats på børneområdet klynger sig til den ”mindst indgribende foranstaltning”, som desværre lidt for ofte betyder, at børn og forældre ender med ”opgaven” at rette op på tingene selv, eller den billigste – men ikke nødvendigvis den mest passende – indsats sættes i værk.

Vi er nødt til at se på, hvor mange penge vi egentlig bruger på f.eks. en masse møder, sagsbehandling som oftest ad flere omgange med dertilhørende klagesagsgennemgange, hvis sagerne runder Ankestyrelsen, samt direkte uegnede og dårligt egnede indsatser ift. problematikkerne – som jo også koster – og det stigende antal forældre på tabt arbejdsfortjeneste, der lidt for ofte følger i kølvandet på manglende eller forkerte indsatser.

I den forbindelse skal vi sørge for at give alle medarbejdere, der arbejder med børn, unge og familier, de rigtige redskaber til opgaven via relevant efteruddannelse (ikke små halvdagskurser, store fællesforedrag og lignende) til den enkelte, fordi det sparer meget tid – i visse tilfælde år – for alle involverede, hvis alle taler om det samme i stedet for imod hinanden ud fra egen verden og erfaring, og det sparer penge for kommunen og øger livskvaliteten, livsdueligheden og evnen til at bidrage til samfundet for alle i de berørte familier.

TRIVSEL OG SUNDHED
Vi skal understøtte og evt. bygge oven på de fællesskaber, der opstår af sig selv rundt omkring, særligt de uformelle, vi skal ikke gå ind og overtage eller bestemme retningen eller placeringen for den sags skyld, for så ødelægger vi ofte selve fundamentet for det opståede fællesskab.

Er der f.eks. mulighed for helt uformelt at kunne møde andre mennesker (som eksempelvis i en pølsevogn), så skal det understøttes, ikke forsøges styret eller gemmes af vejen, fordi fællesskabet eksisterer der, hvor det er, fordi alle forholdene er rigtige - som at forsøge at flytte en vild blomst fra den jord og placering, den er spiret naturligt i, til et andet sted med ringere jord- og lysforhold og så forvente, at den vil trives lige så godt der.

KLIMA, NATUR, BYGGERI OG ERHVERV

Når vi er nødt til at bygge nyt/bygge til, skal vi sikre så fleksible byggerier som muligt, så f.eks. plejehjemspladser for få midler kan omdannes til måske børnehavepladser eller omvendt, hvis behovet for det ene i nogle år stiger, mens behovet for det andet falder - dermed undgår vi for meget tomgang, evigt salg af tiloversblevne bygninger, dyre ombygninger til andet brug eller direkte nybyggeri. Det er bæredygtig udnyttelse af kommunens kvadratmeter.

Planloven bør bruges mere lempeligt, så flere virksomheder får de bedste muligheder for at indrette sig på landet blandt andet i tiloversblevne landbrugsbygninger mv., hvor man ofte med relativt få tiltag kan anvende bygningerne til virksomhedens behov, i stedet for at forsøge at tvinge de fleste ind i erhvervsområder i byområderne, der så skal ombygges eller udbygges for ofte større beløb og logisk nok med større ressourceforbrug til følge, alt imens tiloversblevne landbrugsbygninger måske står tomme og falder sammen med tiden.

Klima og natur er ikke kun noget, der findes på landet, og vi er nødt til at se overordnet på de ting, vi gør, hvis det skal være rigtigt bæredygtigt i det store billede og ikke kun i det enkelte tilfælde isoleret set.
De stigende regnmængder, som i høj grad plager byområderne med oversvømmelser af bygninger, gader og stræder i disse år, har man i nu efterhånden mange år i de store byer arbejdet fokuseret på at afhjælpe ved blandt andet at fjerne bygninger og veje visse steder og i stedet udlægge grønne områder, hvor vandet kan sive ned – med den bonus, at borgernes trivsel faktisk også forbedres.

Nogle steder anlægges også såkaldt ”grønne tage”, der absorberer en del vand, af samme grund.

Derfor skal vi huske at bevare de grønne pletter i byerne, så vi ikke ovenikøbet forværrer de nuværende, dyre problemer med vandafledningen, og vi bør følge Sorø Kommunes Træpolitik fra 2022 et enigt byråd stemte igennem, der indledes med:

” Vi ønsker, at Sorø Kommune også i fremtiden skal være en grøn kommune, præget af træer og grønne arealer både i byerne og på landet. Med træer og grønne åndehuller skal vi skabe grønne byrum og naturoplevelser, hvor der er mulighed for både ro og fordybelse og leg og aktivitet.”

Og som også siger, at sunde træer og buske ikke må fældes blot for udsyn/indblik til noget eller nogen.